Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Byggekaos på Science lammer laboratorier

OMBYGNING - Et byggeprojekt på Science, der skulle have taget 15 måneder, er indtil videre mindst et år forsinket. Forskere er tvunget til at krybe sammen i lånte lokaler, mens rømmede laboratorier står tomme.

Laboratorier uden instrumenter, apparatur pakket væk i plastik og kontorer, der bugner af flyttekasser.

Det er virkeligheden for de ansatte på Institut for Fødevarevidenskab, der siden november 2013 har været under renovering. På trods af, at bygningen fra 1995 ikke er ældre end en gennemsnitlig studiestarter, har det været nødvendigt at skifte ventilations- og afløbsrør i hele huset.

Bygningen består af fem blokke, der renovereres i etaper. Der var sat tre måneder af til renovering af hvert enkelt blok. Nu, ni måneder efter projektets start, er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på den første af de fem blokke.

Bygningen ejes af staten, og det er statens ejendomsadministrator, Bygningsstyrelsen, der er bygherre på projektet, som beløber sig til over 40 millioner kroner.

Lokaler har stået tomme i ni måneder

»Det virker underligt, at man er nødt til at renovere, når bygningen ikke er ældre. Når det er sagt, er vi selvfølgelig glade nok for renoveringen. Det, der er frustrerende, er den totale mangel på information og kommunikation,« siger professor Richard Ipsen, der har kontor i det første af de fem blokke.

»Da projektet gik i gang, fik vi at vide, at vi skulle flytte alle vores ting. Flere gange undervejs har vi fået besked på at flytte udstyr med meget kort varsel. At skulle sætte flere dage af til at agere flyttemænd giver ekstra stress i en i forvejen travl hverdag,« siger han.

»Da vi så havde flyttet, skete der ingenting. Der er totalt mangel på planlægning. Vi skal bruge laboratorier til vores undervisning og forskning og har været nødt til at låne laboratorier på andre institutter. Imens vi generer andre mennesker, står der masser af laboratorieplads tomt. Der er lokaler, der har stået uudnyttede hen siden november.«

Arbejdet er indstillet

Richard Ipsen viser rundt på instituttet. Gulvene er dækket af med pap. Midlertidige døre er sat op flere steder for at lukke af for byggestøv og støj. Men der er hverken støv eller støj. Eller håndværkere.

»Arbejdet er indstillet,« fortæller professoren.

I et enkelt forladt kontor har en oprørsk sjæl vovet at genhuse et stykke inventar: kaffemaskinen har nu sit helt eget værelse.

»Hvorfor har man ikke udnyttet sommerferien til at renovere? Hvornår kan vi regne med, at renoveringen er overstået? Jeg kan ikke se en ende på det. Det er meget frustrerende,« siger Richard Ipsen.

Byggetegninger var fulde af fejl

Der er to grunde til, at projektet er blevet så forsinket, fortæller Anders Boe Hauggaard, der er vicedirektør for Campus Service (CAS) på KU, universitetets bygningsansvarlige organisation og forbindelsen til Bygningsstyrelsen.

Byggeriet skulle allerede have været påbegyndt i juli sidste år, men de rådgivere, Bygningsstyrelsen havde hyret, leverede ikke planer og tegninger til tiden. Da entreprenørerne endelig kunne gå i gang med arbejdet i november, viste det sig, at rådgivernes tegninger var fulde af banale fejl.

»Det er almindelig skik, at bygherren – altså Bygningsstyrelsen – kvalitetssikrer tegningerne, det vil sige kontrollerer, at de er rigtige, eller sikrer, at rådgiverne selv har gennemført kvalitetssikring. Det gennemføres normalt inden byggeriet går i gang. I dette tilfælde er intet af dette øjensynligt foregået,« siger Anders Boe Hauggaard.

Nu er arbejdet indstillet, og projektet yderligere forsinket, fordi Bygningsstyrelsen har opsagt ingeniørrådgivernes kontrakt. Med den seneste tidsplan, der blev fremlagt formelt for de ansatte fredag 21/8, forventes det, at der bliver fundet en ny rådgiver i slutningen af september.

Anders Boe Hauggaard siger, at der fortsat er tvivl fra Bygningsstyrelsens side om, hvornår den nye rådgiver kan starte arbejdet – måske først til november. Herefter skal alle tegninger kontrolleres, og renoveringsarbejdet kan således først fortsætte mellem januar og marts 2015.

Generelt bærer hele forløbet præg af, at Bygningsstyrelsen ikke har sikret, at materiale er kommet frem, og at information er blevet overbragt rettidigt, mener Anders Boe Hauggaard.

»Vi har fået for lidt og for upræcis information, og den er kommet for sent hver gang,« siger han.

Kan selveje afhjælpe byggebøvl?

Institutleder Bjarke Bak Christensen har stor forståelse for sine medarbejderes frustration.

»Byggeprocessen har været langt fra optimal. Modellen, hvor KU lejer sig ind i Bygningsstyrelsens bygninger, virker for en relativt udeforstående som mig til at fungere rigtig dårligt, da ansvaret for byggeriet er alt for langt fra brugerne af bygningen,« siger han og tilføjer:

»En af årsagerne til, at man på KU ønsker at få selveje, er vel netop en byggesag som denne, hvor byggeriet trækker i langdrag, og deadlines ikke overholdes.«

Siden indførelsen af den såkaldte SEA-ordning i 2001 har staten lejet universitetets bygninger til KU gennem Bygningsstyrelsen. SEA-ordningen havde blandt andet til formål at sikre, at byggeprojekter skulle forløbe lettere, fordi de blev styret centralt i staten.

KU har gennem længere tid ønsket at købe bygningerne og er i gang med at forhandle selveje med Uddannelsesministeriet. Ledelsen på KU begrunder blandt andet ønsket om selveje med utilfredshed med Bygningsstyrelsens indsats.

LÆS OGSÅ: Forsinket beslutning om selveje kan blive dyr for KU

Campus Service: vi ville have grebet sagen anderledes an

Anders Boe Hauggaard, vicedirektør for Campus Service, fortæller, at sagen på Science ikke er den første af sin slags:

»Der opstår desværre lidt for ofte diskussioner med Bygningsstyrelsen. Vi holdes på universitetet på afstand af rådgivernes arbejde, og det gør det vanskeligt for KU’s projektledere at komme igennem med relevante input og kommentarer. Det er nemt at være bagklog, men jeg vil påstå, at vi selv ville have grebet sagen anderledes an.«

Hos Bygningsstyrelsen forklares projektets forsinkelse med udskiftning af rådgivere, og her arbejder man på at få resten af arbejdet til at forløbe mere gnidningsfrit:

»Det er korrekt, at projektet for renovering af Levnedsmiddelbygningen på Rolighedsvej af forskellige årsager er blevet væsentligt forsinket. Bygningsstyrelsen besluttede før sommerferien, at de hidtidige rådgivere på projektet ikke skal fortsætte på den videre renovering, hvilket er aftalt med de pågældende. Bygningsstyrelsen arbejder nu på at sikre en god og effektiv gennemførelse af det resterende projekt, der foregår i etaper,« skriver kontorchef i Bygningsstyrelsen, Signe Primdal Kæregaard, i en mail til Uniavisen.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste