Fremragende sociale kompetencer, god til at få tingene til at køre i fordragelighed, meget konsensusorienteret, kontant og meget løsningsorienteret, en effektiv, men empatisk dame.
Det skorter ikke på roser, når man beder tidligere og nuværende repræsentanter for studerende og ansatte i Københavns Universitets bestyrelse om at vurdere Bodil Nyboe Andersens indsats som formand for den første bestyrelse i universitetets historie.
Men ingen roser uden torne. Læs her, hvad de interne repræsentanter i bestyrelsen mener om den afgående formand.
Minna Højland, studerer sociologi, valgt som den ene af de to studenterrepræsentanter ved valget i december sidste år:
»Jeg har kun har siddet i bestyrelsen i et halvt år, men det er mit indtryk, at Bodil er vellidt både personligt og for det arbejde hun har lagt i bestyrelsen.«
»Jeg er langt fra altid enig med Bodil, og vi har da haft vores stridspunkter, men som mødeleder er hun respektfuld over for alle parter og samtidig kontant og meget løsningsorienteret. En effektiv, men empatisk dame. Jeg har meget respekt for den måde, hun håndterede processen med at finde sin egen efterfølger samt et nyt bestyrelsesmedlem på – det lykkedes Bodil at skabe en relativt inddragende og demokratisk proces, på trods af universitetslovens udgangspunkt om lukkede døre og topstyring.«
»Generelt har jeg som studenterrepræsentant rigtig meget godt at sige om Bodil, og hun har udvist en vigtig forståelse både for universitetets rolle i samfundet og ikke mindst for alle de forskellige grupper, der udgør universitetet.«
Henrik Prebensen, lektor i fransk, fællestillidsrepræsentant på Humaniora, forhenværende medlem af bestyrelsen:
»Bodil har udvist fremragende sociale kompetencer, været god til at få tingene til at køre i fordragelighed, meget konsensusorienteret, særdeles god til at dæmpe forskellige ’hårde drenge’, som måske i virkeligheden slet ikke var så hårde, men som altså heller ikke fik anledning til at vise, om de var det.«
»Hun forestod med disse egenskaber hele ansættelsen af en rektor fremragende. Hun har været god til at få alle integreret i bestyrelsesarbejdet og har sørget for, at alles synspunkter blev behandlet med respekt og lydhørhed. Hun er meget, meget venlig og ligefrem. Forhåbentlig er der dermed lagt en god grund for fremtidens bestyrelsesstil.«
»Spørgsmålet er dog, om ikke Bodil har været lidt for overivrig med at efterleve princippet om, at en bestyrelse ikke må blande sig i den daglige ledelse, og at bestyrelsesformanden ikke skal være en såkaldt arbejdende bestyrelsesformand. En bestyrelse skal naturligvis ikke være sagsbehandlende, men det er måske ikke helt overbevisende, at grænsen skal drages, som den er blevet. I alt fald kan det konstateres, at rektor, altså den daglige ledelse, i kraft af den forsigtighed har fået meget lang snor.«
»Man kunne måske også have ønsket sig, at hun havde været noget frækkere på de ydre linjer. Internt har hun givet udtryk for ganske kritiske holdninger til regeringens universitetspolitik. Men hun er karakteristisk nok med sin baggrund som embedsmand ikke meget til det med det frække.«
»Til hendes absolutte ros skal nævnes, at hun har ofret den tid på formandsarbejdet, som det fortjener. KU er jo en stor butik. Og hun har udvist stor omhu for forskningen.«
»Alt i alt tror jeg, at hun har været KU en god kvinde på den plads, så hun fortjener ’Laudabilis’, måske endda ’Laudabilis prae ceteris’ (højeste karakter med udmærkelse).«
Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for HK-kontor:
»Jeg vil godt skrive under på, at Bodil har fine sociale kompetencer, og at hun har været god til at inddrage alle i bestyrelsesarbejdet og så videre.«
»Til gengæld synes jeg ikke, at hun har været særlig tap-venlig. Det viste hun blandt andet i spørgsmålet om bestyrelsens størrelse, hvor hun gik forrest i at afvise, at tap-gruppen skulle have to bestyrelsesposter ligesom de studerende og vip-gruppen, det var rigeligt med en, mente hun.«
»Jeg synes også, at hun har ligget meget under for filosofien om, at bestyrelsen ikke skal blande sig i den daglige ledelse. Hun har været meget bange for at desavouere den daglige ledelse og ikke blandet sig i de mange menneskeskæbner, der er ramt af omstillingen på hele universitetet.«
»Også her er det jo tap-medlemmer, som primært har været direkte berørt, fx af hele omstillingen af økonomiområdet, hvor mange skal rykkes op med rode og omplantes hurtigt og smertefuldt, fordi den daglige ledelse med bestyrelsens samtykke har besluttet, at sådan skal det være. Ingen tid til fordybelse og medarbejderinddragelse.«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk