Arkitektur-vandring: Ekspert analyserer den nye Pharma Science Building

Henrik Reeh, der forsker og underviser i humanistiske bystudier og moderne kultur, har besøgt den nye Pharma Science Building. Han analyserer her byggeriet ud fra fire synsvinkler: 1) den forbipasserendes, 2) den besøgendes, 3) den, der bruger husets og 4) den fotograferendes.

1

Foto: Henrik Reeh.

Det normale afsæt for mødet med den nye Pharma Science Building leveres af vejen forbi: i bil, bus eller på cykel [SYNSPUNKT 1]. Institut for Farmaci og resten af the School of Pharmaceutical Sciences har fire bygninger ud mod Nørre Allé, som alle kan fornemmes i ét og samme blik.

I farten konfronteres man som byboer og hverdagsborger med hele forløbet af bygninger, der huser natur- og sundhedsvidenskabelige fag under Københavns Universitet. Det foregår mellem Lyngbyvej og Blegdamsvej. Planen for den såkaldte Universitetspark på Nørre Allé går tilbage til slutningen af 1930’rne og er tegnet af kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob – ophavsmand til brohusene på Knippelsbro, men også til mange af bygningerne herude.

2

Foto: Henrik Reeh.

C. F. Møller Architects’ Pharma Science Building – indviet april 2016 – er bygget sammen med sin lyse og lavere nabo i Faxe-kalksten, men det mørke glas og det brune og gyldne metal får lov til at dominere indgangspartiet.

Den nye bygnings arkitektoniske mødre og fædre hos C. F. Møller står også bag det skyline-forandrende ‘Mærsk-tårn’, som – i lignende materialer, men mere end dobbelt så højt, monumentalt, men mere organisk i sin fremtoning – netop er ved at blive opført i tilknytning til medicinstudiets Panum-bygning ikke langt herfra, længere nede ad Nørre Allé.

Men vi stopper her ude på Nørre Allé 71 og skifter den passerendes synspunkt ud med den besøgendes [SYNSPUNKT 2]. Vi tager os sammen, går frem mod adgangsdøren, kommer indenfor.

3

Foto: Henrik Reeh.

I den store hall er der ingen skranke eller anden modtagelse. Dér, hvor man i stueetagen kunne forvente at stå over for sorte glasskydedøre, er det væggen ind til et utilgængeligt område, hvor der af faglige grunde ikke er adgang for uvedkommende. Som besøgende kan man ikke se ind, overhovedet ikke. I bedste fald ser man lidt af sig selv.

4

Foto: Henrik Reeh.

Selve hall’en er glasoverdækket, og en ikke helt parallel brobane binder den nye bygnings mørke sammen med den gamle bygnings lyse façade, som med glasoverdækningen er blevet til et interiør.

5

Foto: Henrik Reeh.

Man kan uhindret bestige PharmaScience-bygningens trappeanlæg, som med sin markant orange belægning slår tonen an og fører op gennem bygningen. Flere etager er dog aflåste. Det er forskning, der foregår her.

6

Foto: Henrik Reeh.

Oppe i højderne aner man hall’en som det rum, der faktisk er tale om. Modsat i den lavloftede frokoststue inde bagved er hall’en høj og luftig, klar til ceremonier og modtagelsesritualer, som indtil videre forbeholdes festlige lejligheder.

7

Foto: Henrik Reeh.

Helt oppe i den nye bygning fører en åben dør ind til en orangebelagt glasgang, der igen skaber forbindelse i fjerde sals højde over til nabobygningen på Pharma Science-husets anden side.

8

Foto: Henrik Reeh.

Ser man ud mod Nørre Allé og Fælledparken, kan man få øje på et vertikalt knæk i façaden. Dette knæk får Pharma Science-bygningen til at fremstå en kende mindre rektangulær end de fleste andre KU-bygninger, der fortsætter ned mod Panum-bygningen ved Tagensvej.

9

Foto: Henrik Reeh.

Façadens knæk genfindes i bygningsformen, men såmænd også i gulvbelægningen. Den markant orange linoleum har måttet forsynes med en ekstra kile, som bryder den rette vinkels princip. Den slags brud kan skabe møbleringsproblemer i laboratorier, hvis borde og skabe alle er retvinklede. Det fortæller husets brugere ofte om. [SYNSPUNKT 3]

De er flyttet ind for kort tid siden, og der er ingen ende på alt det, som ikke fungerer endnu, eller som føles uegnet til bygningens formål.

10

Foto: Henrik Reeh.

Som besøgende i en bygning, der viser sig kun at have rene laboratorie- og forskningsfunktioner (studerende kommer højst forbi for at aflevere opgaver), føles det underligt at se – og fotografere – ind gennem laboratoriernes glasvægge.

Omvendt lægger transparensen op til en visuel udveksling mellem ude-på-gangen og inde-i-laboratoriet.
Hvordan mon arkitekturen opfattes og opleves af dem, som har deres gang her til hverdag? Opfattes huset som arkitektur? Eller overskygges rumligheden af de praktiske problemer, som fylder meget i denne livsfase?

11

Foto: Henrik Reeh.

Også kontorerne ned gennem de lange orangebeklædte gange er lige til at iagttage. Samtidig er de beboede af deres forskere og andet personale. Som besøgende med kamera tænker man på, om man kan omsætte visuelt observerende indtryk til billeder [SYNSPUNKT 4]. Her er der spor af et menneskeligt liv, der ellers synes sparsomt i denne bygning.

12

Foto: Henrik Reeh.

Ligesom broerne skaber forbindelse til de ældre nabobygninger, går en skakt fra mødelokalet på niveau 2 hele vejen op gennem bygningen. Ydervæggen har her rhombe-formede vinduer, som i varierede størrelser giver bygningen harlekinsstemning.

13

Foto: Henrik Reeh.

Rhomberne forsætter udenfor som et ornament på alskens skalatrin. Bygningen er beklædt med brunligt metal – tombak – i rhombeformede felter, façadens grundbyggesten. Messingskodder har perforerede rhomber, som hver består af hundredvis af små, i sig selv rhombeformede udstansninger. Man kan selv tælle efter; 400 for hvert felt = 20 gange 20.

14

Foto: Henrik Reeh.

Først omme bagved – fra den ubebyggede kile, som ligger mellem Universitetsparkens to sider mod henholdsvis Nørre Allé og Jagtvej – får man sådan afstand til bygningen, at man fornemmer hele dens ene façade [SYNSPUNKT 2/4]. Lange vinduesbånd bringer dagslys ind til laboratorierne, mens rhombeformede vinduer snarere holder lyset ude på bygningskroppens midte. Det er i øvrigt her, at gangbroen i fjerde etages højde bindes sammen med en ligeledes mørk funktionalistisk laboratoriebygning fra midten af 1960’erne, tegnet af Preben Hansen, kgl. bygningsinspektør, og en af de mere neutralt funktionalistiske arkitekter i nyere dansk arkitekturhistorie.

15

Foto: Henrik Reeh.

The School of Pharmaceutical Sciences ved Københavns Universitet råder over en række bygninger afgrænset af Nørre Allé, Jagtvej og Universitetsparken. En hel del går tilbage til Anden Verdenskrig, men lyser med arkitekten Kaj Gottlobs kalkstensbeklædninger op i forhold til den senere funktionalismes grå beton. På hovedbygningen for ‘The School of Pharmaceutical Sciences’ finder man et motiv, der kunne danne afsæt for de let pressede rhomber overalt på den nye Pharma Science Building.

Ned over gavlenes midterdele på Gottlobs lyse hovedbygning fra 1939-41 bevæger sig et mønster af spidsstillede kvadrater, også en slags rhomber (ligesidede parallelogrammer). I en spids udgave – sammenpressede og harlekin-agtige – genfindes denne form som ornament på alle skalatrin – fra perforering til tombakbeklædningsskel – uden på og såmænd også inden i den nye Pharma Science-bygning.

***

Al den slags er det til at se, hvis man tager sig tid til det [SYNSPUNKT 1-2-3-4]. Men man må være kontemplativ, forsøge at koncentrere sig om det mellem-skalatrin, som bygningens ydre og indre giver den besøgende adkomst til – gående, iagttagende, måske tegnende eller fotograferende.

Bygningens livsverden er det sværere at danne sig et indtryk af [SYNSPUNKT 3]. Ved besøget i Pharma Science Buildling er hverken kunsthistorie eller indlevelsesevne tilstrækkelig til at trænge ind i arkitekturens hverdag. Nok aner man – også som besøgende, der egentlig ikke har noget at gøre her (andet end sansende at analysere rummene, iagttage deres brug og – til slut – fotografere) – at denne livsverden på mange måder er afgørende for arkitekturen som levet rum. Her er det hverdagens taktiske og praktiske blikke, som vejer tungest. Og dem kan man knap fotografere.

Faktisk kalder brugernes mange og energiske beretninger på en egentlig undersøgelse af forholdet mellem rum og liv, fortællinger og sansning. Der er grundlag for at vende tilbage og søge længere ind i denne bygning. Ja, der er grund til at udforske, hvordan arkitektur bliver ramme for liv og forskning.

16

Foto: Henrik Reeh.

Næste gang man forlader byen ad Nørre Allé, vil man igen se over mod de skiftende façader, der afløser hinanden på venstre side af vejen [SYNSPUNKT 1]. Således har man uvilkårligt gjort gennem den lange byggeperiode, hvor Pharma Science Building kom til verden.

Uden at kende noget særligt til sådanne byggeprojekter, følger forbipasserende med i, hvad der sker. Nogle forestiller sig måske, hvad der med tiden kommer til at gå for sig inde bag de rhombeornamenterede mure og vinduer. Men snart er de allerede forbi – videre.

uni-avis@adm.ku.dk