Alle elsker slumdog-millionærer

Over en million seere var mere end almindeligt godt underholdt, da tv-quizzen Hvem vil være millionær? rullede over skærmen 12. marts.

Ikke alene blev den runde million udløst for bare syvende gang i programmets lange historie, men vinderparret, studiekammeraterne fra Dansk, Jon Mikkel Hansen og Lars-Ole Jørgensen, var svært charmerende, fabulerende og cool at følge i deres kringlede klatring mod toppen.

Livlinerne var alle brugt, da spørgsmålet til en million lød:

– Ved hvilket af disse OL vandt Danmark flest guldmedaljer – A. Atlanta 1996, B. Sydney 2000, C. Athen 2004 eller D. Beijing 2008?

– Det er strengt. Nu kommer sportsspørgsmålet, sagde Lars-Ole, der ikke ligner en mand, hvis atletiske form matcher hovedets skarphed.

De to venner, der har hængt ud sammen siden de mødtes som tutorer på danskstudiet, var på glat is, det var tydeligt for enhver. Alligevel valgte de at gamble.

»Rock’n’roll, vi gør det sgu,« endte de to spillere med beslutte, og de fortæller, at der gik uendelige minutter fra de havde svaret A. Atlanta, mens de med lukkede øjne knugede hinandens hænder og skiftevis fnes og stønnede, indtil Hans Pilgaard endelig udløste spændingen med sit tillykke-brøl.

LÆS OGSÅ: KUA-drenge vinder million i gameshow

One-liners som perler på snor

Lars-Ole takker ja til kaffe, »hvis den er fra i dag,« da halvmillionærerne ugen efter kigger forbi på redaktionen.

Han og Jon kan godt lide at tale om deres oplevelse, der ikke bliver mindre underholdende, når de selv evaluerer bedriften. Som et proft komikerpar færdiggør de hinandens sætninger og one-liners, mens de morer sig stort over den anden undervejs.

I kunne have tabt en formue på gulvet lige dér – hvordan turde I smide det gæt?

»De shows er beregnet på, at du går hele vejen. Når du fx hører musikquiz i radioen, og folk ringer ind og svarer rigtigt to gange og så stopper, fordi de har fået deres to cd’er med LOC, så bliver man sgu træt som publikum,« siger Jon.

»Havde vi trukket os der, var vi gået hjem med 25.000 kroner hver, og det er da mange dejlige penge, men vi var sgu rimelig nonchalant omkring det – for os var det bare en sjov dag, der pludselig kunne ende med at blive helt vildt sjov,« tilføjer Lars-Ole.

Du går ikke hele vejen uden gambling

»Da Hans Pilgaard coachede os før showet, sagde han: ’Tag jer tid, tænkt højt, brug hovedet og livlinerne, så er I garanteret 50.000. Men I får ikke millionen, medmindre I er villige til at gamble mindst én gang’. Og det spøgte i hovederne på os, der elsker at spille,« siger Jon.

Den tilbagelænede attitude skyldes nok, at de ikke selv opsøgte showet, mener drengene, og at de ikke ville blive drevet fra hus og hjem, hvis de gik derfra med tomme lommer. Quiznørderne blev spottet af en talentspejder fra tv-produktionsvirksomheden Metronome, da de var værter ved en quiz i Mødestedet, som studentercafeen hedder på Amager Campus.

»Vi blev inviteret til casting og blev filmet, mens vi svarede rigtigt på et spørgsmål og forkert på et andet, men på en oplysende og underholdende måde,« mener Lars-Ole: »Og vi havde næsten glemt alt om det, da vi blev ringet op og inviteret i studiet.«

Ikke råd til at fejre milliongevinsten

Hvordan fejrer man, at man lige har vundet en million?

»Ja, der står Hans Pilgaard med papchecken, men man får jo ikke pengene på dagen, og vi var rimelig meget på pumperne begge to med store overtræk, så vi tog hen på Lars-Oles arbejde og drak nogle sjusser,« siger Jon, og Lars-Ole supplerer:

»Vi har stadig ingen penge. Showet blev optaget i august sidste år, og det hænger sådan sammen, at programmet først skal vises, og så bliver honoraret overført til vores nem-konti inden for fjorten dage. Det er ikke sket endnu (ved redaktionens slutning, red.), men vi venter opkald fra skeptiske bankrådgivere hvert øjeblik.«

Jon og Lars-Ole har lavet universitetsradio sammen i tre år, hvor tjansen var at lave underholdende morgenradio på baggrund af døgnets nyheder.

29-årige Jon har taget en it-overbygning, og arbejder i dag i en lille gazellevirksomhed i ITU’s væksthus, hvor han med egne ord ’prøver at puste en it-boble op omkring sig selv’.

33-årige Lars-Ole holder en lille pause fra KUA og arbejder ’med mad og vin’.

Har quizzet på KUA campus

På spørgsmålet om danskfaget kom handy ind undervejs i quizzen, svarer Jon, at bortset fra ’Hvem var den første mandlige vært på Vild med Dans’, så var der masser af studierelateret stof.

»Ja,« tilføjer Lars-Ole, »selv da vi skal tidsfæste abortlovgivningen, kommer vi frem til svaret ved at relatere til film, vi har set, og bøger vi har læst. Det er der, man bliver god til quiz. Viden er godt, men organiseret viden er bedre, og det lærer man på uni – at lave en form for søgning i sin egen viden, så den bliver anvendelig.«

»Måske havde vores vej været kortere, hvis vi havde været dybt resultatorienterede, men det giver bedre fjernsyn, når man kommer godt omkring,« siger Jon, der igen viser genren respekt.

Uventet heltestatus

Jon fortæller også, at de efter showet oplevede momenter af fame and stardom. Begge blev genkendt i byen i dagene efter showet, men de fortæller, at der var lutter smil, skulderklap og high fives til dem i bussen og på gaden.

»Vi havde ikke troet, der var så meget heltestatus i det. Folk elsker jo den slags Slumdog Millionaire-succes,« ler Lars-Ole, og Jon griber den:

»Uden sammenligning i øvrigt hører man tit fx Nik og Jay brokke sig over dansk jantelov. Men vi har kun fået gode vibes – der er ingen, der har stukket til os.«

»Men når pengene kommer, skruer jeg bissen på – så har jeg ikke brug for alle de venner,« siger Lars-Ole, »Aj, folk har været påfaldende cool. Jeg havde troet, at alle mulige weirdos ville ringe og sige: Vil du investere i den her kondisko med FM-radio, men nej.«

Hvad pengene skal bruges til

Og hvad skal pengene så bruges til? Jon skal være far til august, og det koster, har han hørt:

»Min far klager over, at han måtte sælge sin Ford Mustang, da jeg blev født. Måske skal jeg købe ham en amerikanerbil. Man kan nå at bruge de penge i sit hoved mange gange, men der ender med kun at være 280.000 til os hver, når skattefar har været der, og så er der overtræk, der skal dækkes. Vi har jo været fattige de sidste seks-syv år som studerende.«

Lars-Ole skal på en længere tur til USA, siger han.

Skal man ikke have én ting, der er helt vildt ekstravagant?

»Jeg prøver at overtale Jon til at holde en fest, så vi kan give omgang til alle, der fortjener det. Man kan godt blive klog og snakke andels- og studielån, og man kan hurtigt brænde en kvart million af på guldarmaturer og skræddersyede suits. Det lyder blasert og nederen, men det er jo ikke en formue – i disse tider,« siger Lars-Ole.

gbg@adm.ku.dk