Billede: Anders Fjeldberg
EKSPLOSIONSØJEBLIK - Denise Jensen fra Cirkus Naturligvis sætter, med hjælp fra en modig skoleelev, ild til ballonen fyldt med brint.
»BUM«. En helt almindelig ballon fyldt med brint og med ild i rumpen giver et dumpt drøn i et telt når den springer, og så tiltrækker den børn. Alt der siger 'bum', tiltrækker sikkert børn, især drenge fra de midterste skoleklasser, men fredag 24. april skete det som en del af det landsdækkende arrangement Forskningens Døgn som også Københavns Universitet (KU) deltog i.
Målgruppen for KU var i år skolebørn, og KU havde stillet to telte op på Rådhuspladsen og fyldt dem med skøre og fantastiske, men samtidig lærerige, naturvidenskabelige eksperimenter.
»Vil nogen prøve at mærke?« spørger Denise Jensen, til daglig kemistuderende på KU, men i dag på arbejde for Cirkus Naturligvis fra Naturvidenskab, mens hun står med en rygende glaskolbe med flydende 180 minusgrader iskoldt nitrogen hældt op fra en stor beholder der står på gulvet i teltet. Måske er det her lidt for truende, synes nogle børn.
»Kan tungen fryse fast til glasset?« spørger en dreng. Svaret er negativt. Det her er ikke farligt.
Børnene holder forsigtigt hænderne frem, og Denise Jensen hælder det flydende, iskolde nitrogen ned på børnenes hænder, og nitrogenen gør ganske rigtigt ingen skade. Den fordamper næsten allerede inden den rammer.
Nitrogensuppen i beholderen er også god til mange andre ting. Man kan for eksempel 'frysekoge' skumfiduser i nitrogen, og når man tager dem op igen og spiser dem, knaser de som flæskesvær og samtidig står der kold, grå røg ud af munden på én. Forbløffelse. Eller man kan smide en oppustet ballon ned i nitrogenen, og så krøller den sig sammen til noget der mest af alt ligner en nullermand. Når man så tager den op igen og puster på den så den bliver varm, så vupti - er den ballon igen. Wow.
Foruden Cirkus Naturligvis medvirkede også Skoletjenesten fra KU's naturvidenskabelige, farmaceutiske og biovidenskabelige fakulteter, og professor Niels Ehlers Koch fra Skov og Landskab holdt foredrag. At dømme efter interessen hos børnene både kom, så og sejrede de i forskningens tjeneste.
Ikke kun nitrogen, brintballoner og frosne skumfiduser var en del af forestillingen; der var også en monster-regnmodel af fremtidens voldsommere skybrud, noget om biobrændsel, klima-køer og kænguru-prutter, indhold fra en komave der stod og gærede i en kolbe, mulighed for at studere bakterier i et mikroskop, klima-forandringer vist på pædagogisk vis og meget, meget mere for nysgerrige skolebørn.
Videnskab for børn
Arrangementet Forskningens Døgn løb af stablen torsdag og fredag 23. og 24. april. Rammerne udstikkes af Københavns Kommune der også står som arrangør.
Link til Forskningens Døgn: http://forskningensdoegn.ku.dk/
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk