Administrative pligter tynger

Trivselsundersøgelse viser at en stor del af de ansatte føler de har svært ved at finde tid til mange nye opgaver

af Claus Baggersgaard

Færre ansatte til at udføre flere administrative opgaver ødelægger trivslen for en stor andel af både det videnskabelige (VIP) og administrative (TAP) personale på Københavns Universitet (KU). Det viser en ny undersøgelse foretaget på syv institutter fordelt på tre fakulteter.

Arbejdsmiljøkonsulent og projektleder Anette Tørning vurderer at undersøgelsen tegner et meget retvisende billede af situationen på resten af KU. »Det går igen overalt at folk er presset af nye administrative opgaver samtidig med at der ikke er skabt plads til at udføre dem. De føler at de er blevet beskåret samtidig med at der er en frygtelig masse nye systemer de skal sætte sig ind i,« siger hun.

Således svarer hver femte VIP at de hverken har tilstrækkelig sammenhængende tid til at udføre deres administrative opgaver eller passende indflydelse på hvilke de skal udføre. Hver femte oplever også at de kun lidt af tiden er rolige og afslappede samt glade og tilfredse. 30 procent af TAP’erne svarer at de ikke har tilfredsstillende indflydelse på mængden af pålagte opgaver.

Mangler sammenhæng
Lisbeth Falster Jakobsen, tillidsrepræsentant og lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, bekræfter at mange er pressede. Mængden af opgaver og den hastighed de skal udføres med står simpelthen ikke mål med bemandingen. Vi kan ikke nå det hele, og tingene virker ikke altid lige gennemtænkte,« siger hun. Lisbeth Falster Jakobsen peger på at sammenlægningen af studienævn har gjort arbejdet mere tidskrævende for mindre tidsbetaling for VIP’erne ved de enkelte fag under studienævnet stik mod hensigten, studieordninger skal laves om, der er kommet nye krav til hvordan man laver studieplaner og indkøring af nye administrative økonomisystemer tager tid. Oveni har mange TAP’er valgt at finde andet arbejde, og det er ressourcekrævende at køre de nye medarbejdere ind.

For mange ting i kog
Undersøgelsen viser tilmed stor utilfredshed med ledelsen på institutterne, men den er lavet inden de nye institutledere blev ansat. Den siger derfor ikke noget om holdningen til den nuværende ledelse, men man kan ifølge arbejdsmiljøkonsulent Anette Tørning konkludere at der i 2006 blev efterlyst mere personaleledelse fx omkring konflikthåndtering og planlægning af ressourcer. Tillidsrepræsentant Lisbeth Falster Jakobsen er dog fortsat ikke tilfreds. »Tidligere bestod ledelsesproblemet i at der ikke blev gjort så meget for at skabe fornyelse, men nu består det i at alt skal laves om på en gang. Der er tendens til at ledelsen glemmer at vores kerneydelser er undervisning og forskning,« siger hun. Hun efterspørger flere medarbejdere og en bedre prioritering af opgaverne.

Gør noget
Finn Hauberg Mortensen, institutleder for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, er en af de nye der har arvet problemerne med dårlig trivsel. Han har sat ind ved at afholde et stormøde i januar, og hver enkelt medarbejder har været til samtale.

»De ønsker mere tid til forskning, en mere synlig ledelse, bedre kommunikation og mere samarbejde, og det arbejder vi på,« siger han. Indtil videre er instituttet ved at etablere en bedre elektronisk kommunikation, sekretærerne er blevet inddelt i arbejdsgrupper så de kan hjælpe hinanden, ledelsen forsøger at fordele de interessante opgaver mere ligeligt, der er søgt om midler til at afholde et kursus i teamsamarbejde, og der skal udformes en handlingsplan. »Jeg vil selvfølgelig gerne have flere medarbejdere, men vi kan nå et langt stykke ved at skabe en mere tydelig struktur for hvordan vi behandler sagerne og prioriterer opgaverne tidsmæssigt,« siger han. Ifølge Anette Tørning har institutterne resten af året til at gennemføre aktiviteter der kan fremme trivslen, hvorefter trivselsprojektet skal evalueres.

• Send
• Del